fbpx

Vi skal skabe en arbejdsplads, hvor man har lyst til at gå på arbejde

På mange danske plejecentre fylder dårlige arbejdsbetingelser og utilfredshed blandt personalet rigtig meget. På plejecenteret Støberiet bruger man TeamEffects værktøj “Min Arbejdsdag” til at sætte fokus på trivslen hos medarbejderne hver eneste dag. Det hjælper også plejecenterleder med at være mere synlig i sin daglige ledelse.
arbejdet på plejehjem er fantastisk ifølge amr
Tanya Hornnæss Svensson (t.v.) er uddannet sygeplejerske (2009) og er AMR på plejecenter Støberiet, hvor hun har ansvaret for administration, kvalitetsarbejdet og dokumentation af utilsigtede hændelser (UTH). Berit Rosenkilde (t.h.) er oprindeligt uddannet social og sundhedsassistent og er i dag plejecenterleder på Støberiet i Brønderslev Kommune. Berit bruger TeamEffects Min Arbejdsdag til at identificere, hvem af hendes 45 medarbejdere der i dag har brug for ekstra støtte eller en lille snak. Det er med til at binde tingene sammen på en god måde.

Plejecenterleder Berit Rosenkilde var sidste år på udkig efter et smart arbejdsredskab, der kunne gøre det lettere at sætte fokus på trivsel og engagement hos hendes mange medarbejderne. Ved et tilfælde, blev hun fortalt om TeamEffects trivselsværktøj “Min Arbejdsdag” af en lederkollega fra nabokommunen, mens de var på uddannelsesdag sammen. Derefter var hun meget opsat på at få det til sit plejecenter.

Jeg er her rigtig meget, men jeg møder måske ikke alle medarbejdere, selvom jeg sidder her tidlig morgen og sen aften. Det var en måde for mig at vise medarbejderne, at jeg gerne vil deres trivsel. Men også at jeg har brug for, at de selv er med til at arbejde med deres egen trivsel,” fortæller Berit.

I Min Arbejdsdag bliver jeg en mere synlig leder
Min Arbejdsdag kan være med til at skabe bedre trivsel blandt medarbejderne, fordi man som leder lettere kan indgå i dialog med medarbejderne, når de har behov for hjælp og støtte.

Jeg bruger Min Arbejdsdag hver dag, hvor jeg bl.a. læser kommentarer fra medarbejderne. På Støberiet er der cirka 45 medarbejdere ansat, som arbejder dag og nat, 365 dage om året. Det gør det svært for mig at få snakket med alle,” siger Berit.

Min Arbejdsdag har også hjulpet Berit med at blive en mere synlig leder overfor sit personale, selvom hun ikke nødvendigvis ser medarbejderne på sine fire afdelinger på daglig basis. Og en synlig leder er netop noget, som står højt på ønskelisten hos medarbejderne ifølge AMR Tanya Hornnæss Svensson:

Jeg hører mange andre steder, og det er ikke kun på de kommunale plejecentre, men generelt indenfor den her sektor, at lederne ikke er specielt synlige. Og det er gerne aften og nat, hvor de måske ikke er her. Der synes jeg bare, at Min Arbejdsdag gør, at selvom man ikke ser sin leder hele tiden, så er der stadig den kommunikationsmulighed, og de (leder) vil gerne være opmærksomme på os,” siger Tanya.

Ved at anvende Min Arbejdsdag åbner medarbejderne mere op til dialog. For nogle medarbejdere kan det være grænseoverskridende at gå ned på chefens kontor og fortælle om sine problemer. Den afstand minimeres ved hjælp af appen, da medarbejderne selv kan vurdere deres arbejdsdage via telefonen eller computeren og sende nogle signaler til deres leder om deres trivsel. Berit kan i Min Arbejdsdag følge med i medarbejdernes trivsel og derefter prioritere sin ledelsestid bedst muligt.

Sælg det som medarbejderens trivselsredskab

Der gik ikke længe før Min Arbejdsdag blev en del dagligdagen på Støberiet, og det var selvom, at der var lidt indledende skepsis hos nogle af medarbejderne. Sådan var det også for Tanya:

Altså jeg kom ind til møde. Jeg havde ikke hørt så meget om det, og så hørte jeg bare farven rød-gul-grøn og tænkte ”åh nej!” Jeg kunne jeg godt mærke, at jeg tænkte ”jøsses”. Men da det så blev forklaret, så var det faktisk mega godt, fordi det er vores egen dag, vi skal vurdere ud fra de her farver. Jeg synes det giver mega meget mening nu!” fortæller Tanya om det første møde med Min Arbejdsdag.

Når man skal implementere Min Arbejdsdag, så handler det om at få introduceret det som “medarbejdernes værktøj”, som de kan bruge i forhold til deres egen trivsel:

Det er et redskab til dem og deres trivsel. Det er til vores nytte, og det er for at vi kan arbejde videre med trivsel på en bedre måde,” fortæller Tanya.

Plejecenteret Støberiet består af fire forskellige afdelinger med hver deres særpræg. For Berit er det vigtigt, at hun kan følge med i den daglige trivsel på arbejdspladsen, og det vil ikke være muligt uden et trivselsværktøj som Min Arbejdsdag. Det åbner muligheden for, at medarbejderne kan reflektere over deres dag, og hvordan de går og har det.

I stedet for at de kommer til mig, så kommer jeg til dem,” siger Berit og uddyber med et eksempel: “Jeg har en nattevagt, som normalt ikke er en, der kommer og siger ting til mig. Men hende er jeg blevet mere opmærksom på, fordi hun bruger Min Arbejdsdag og kommenterer på sine bedømmelser. Hun var aldrig kommet selv og startet en dialog.

I en dagligdag, hvor tid er en mangelvare, giver det masser af værdi at leder selv kan opsøge de medarbejdere, der har brug for ekstra støtte en hurtig snak:

Hvis der ikke er nogen, som kommer og prikker en på skulderen, og spørger er du ked af det i øjeblikket, så føler man jo bare, at man er en brik i et puslespil. Nu føler man sig taget hånd om, og det er omsorgsfuldt, og det er rart. Man føler sig vigtig i sin hverdag”, siger Tanya.

Som AMR har Tanya adgang til at se, hvordan trivslen udvikler sig på afdelingsniveau (anonymt), og Tanya hjælper derfor Berit med at holde gang i Min Arbejdsdag i det daglige.

Det er medarbejdernes redskab, og det er et redskab der gør, at der lægges vægt på deres trivsel og arbejdsmiljø. Jeg håber, at folk udefra tænker “dem der på Støberiet, de bruger Min Arbejdsdag og har fokus på trivsel. Der kunne jeg godt tænke mig at søge ind,” afslutter Berit.

Scroll to Top